Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deulofeu: Min tid i Barcelona er måske forbi

24.03.2018 Kl. 14:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gerard Deulofeu så i en periode ud til at blive den nye superstjerne for FC Barcelona, men stortalentet formåede ikke at indfri sit store potentiale, og i januar havnede han så i Watford på en lejeaftale. 

Her har han gjort det ganske fornuftigt, og det er ikke usandsynligt, at opholdet på Vicarage Road kan blive forlænget. 

I vinterens transfervindue valgte FC Barcelona nemlig at hente Philippe Coutinho i Liverpool, og Deulofeu indrømmer, at tiden på Camp Nou muligvis er forbi: 

– Det bliver svært at komme tilbage. Du skal ikke være et geni for at regne ud, at Barcelona ikke er interesseret i mig, eftersom de valgte at udleje mig, fortæller han til Esports Cope. 

– Vi var enige om, at jeg skulle væk, da jeg ikke fik noget spilletid. Jeg ønsker at spille og være glad, og jeg er ikke glad, når jeg sidder på bænken. 

– Når sæsonen er forbi, vil jeg tage en snak med Barcelona, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. 

Deulofeu erkender samtidig, at det primært er hans egen skyld, at opholdet i den catalanske storklub ikke blev nogen succes: 

– Jeg bærer en stor del af ansvaret for, at jeg ikke fik succes i Barcelona.

– I sidste ende er det mig, der skal bevise, at jeg fortjener at få mere spilletid. Jeg gjorde det bedst som indskiftningsspiller. 

– Jeg ved, at jeg ikke gjorde det godt nok. Jeg tror på mig selv, men jeg kan godt se, at jeg ikke var konsekvent nok. 

– Da jeg skiftede til Watford, fortalte jeg Ernesto Valverde (Barcelonas træner, red.), at det var min egen skyld, for han havde givet mig masser af chancer. 

Annonce