Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deulofeu drømmer om større end Watford

Af Mads Bye Marboe
15.03.2019 Kl. 20:06
Gerard Deulofeu er glad for at være i Watford, men spanieren erkender samtidig, at han drømmer om at spille for en af de største klubber i verden.

25-årige Gerard Deulofeu har været en nøglespiller for Watford i indeværende sæson, hvor det er blevet til syv scoringer og fem assists.

I januar tiltrak spanieren sig også interesse fra AC Milan, og den tidligere FC Barcelona-spiller erkender, at han drømmer om at komme til en større klub end Watford.

– Jeg er den type spiller, som vil have succes og spille på et af de bedste hold i Europa, siger han til The Times og tilføjer:

– Jeg vil være en rigtig god fodboldspiller. Hvis det skal lykkes, skal man drømme. Watford er, hvis man skal være realistisk, en fantastisk klub, men det er ikke en topklub. Lad os se, hvad der sker, men lige nu respekterer jeg Watford og er rigtig glad for at være her.

Deulofeu, som har kontrakt med The Hornets indtil 2023, har tidligere været udlejet til netop AC Milan.

Annonce