Dette hold er Arsenals værste modstander
Det er nu kommet frem, hvem Arsenal har haft sværest ved at få point mod i Premier League siden de vandt mesterskabet for 12 år siden.
Det er, måske ikke så overraskende, naboerne fra Chelsea, som Arsenal har haft størst problemer med. Det er nemlig kun blevet til 0,83 point pr. kamp i 23 møder. Arsenal har i denne periode kun vundet 4 gange og tabt 12. Målscoren er heller ikke noget at råbe hurra for, hvor man kun har scoret 19 gange og lukket 39 mål ind.
En af grundene til det lave pointsnit kan være, at Wenger aldrig formåede at slå Mourinho i Premier League, men Wenger har altså heller ikke haft det let mod andre managers i Chelsea.
Arsenal har haft det en del lettere mod West Bromwich, hvor de har fået hele 2,12 point. Man har vundet 11 ud af 17 opgør og tabt 3.
Næsten ligeså svært har man det også mod Manchester United, hvor det kun er blevet til 0,93 point pr. kamp. Man er dog foran rivalerne fra Tottenham, hvor man i gennemsnit får 1,65 point pr. kamp.