Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Det virker useriøst, Christian Eriksen

Af Morten Jørgensen
05.09.2025 Kl. 08:06

Den danske midtbanespiller Christian Eriksen får en hård medfart for at have valgt at træne med hos svenske Malmö FF. 

Torsdag dukkede danskeren pludselig op på træningsbanen hos den svenske storklub, og det skabte straks overskrifter. 

Var han på vej til at finde sig en ny klub i form af Malmö FF? Nej, dog ikke, for det blev lynhurtigt afvist af svenskerne. 

Men hvad var så formålet med at træne med hos klubben? Det er i hvert fald noget, som Viaplay-ekspert Thomas Gravesen ikke er særlig begejstret for. 

Foto: Johan Nilsson / TT/Ritzau Scanpix)

– Det er lidt uforståeligt for mig, at han vælger Malmö. Det er ikke en klub, han kan tage til. Han har ingen ambitioner om at spille der, for så Kroner siger, kan han ikke skrive kontrakt med dem, siger Thomas Gravesen til Viaplay Sport News.

– Vi har nogle klubber, der er meget, meget, meget bedre end Malmö herhjemme i Danmark. Det fik FC København vist. Hvis han havde taget telefonen og ringet til Jacob Neestrup, var der noget baggrund med at tage hen og træne. 

Thomas Gravesen savner ærgerrighed fra Christian Eriksen

– Så havde man lyst til at være et sted, hvor man måske havde mulighed for at spille Champions League og vise sig frem på et meget højere niveau end det, der er i Malmö. 

– Det her ligner en venskabelig ting, hvor Christian Eriksen er ovre for at hygge sig lidt med nogle kammerater. Fint nok, han er i gang med at træne og hvad ved jeg. 

– Hvor er den her ærgerrighed for at spille fodbold? Han var været klubfri siden januar. Siden januar har Christian Eriksen kunne skrive kontrakt med en klub, som ville have fat i ham, men han trækker den ud, og nu trækker han den endnu længere ud. 

– Hvis ham der skal gøre sig forhåbninger om at komme på landsholdet, hvad er det så for et signal at sende? 

– Hvad er det for et signal at sende at tage op og hygge sig med sine legekammerater i Malmö? Jeg forstår det ikke. Det virker useriøst på en eller anden måde. Hvis han havde ambitioner, var han taget til en klub på et højere niveau. For mig er det slet ikke ambitiøst nok at tage til Malmö og hygge sig. Hvem ser ham der? Ingen, lyder det fra Thomas Gravesen.

I videoen øverst i artiklen kan du høre endnu mere fra Thomas Gravesen om Christian Eriksens nuværende situation. 

I aften spiller det danske landsholds mod Skotland i den første VM-kvalifikationskamp

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce