Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det var dråben: FIFA åbner sag mod nation

Af Emil Plovgaard
23.11.2022 Kl. 15:18
FIFA har indledt en disciplinærsag.

Diskriminerende tilråb kunne angiveligt høres fra fans af Ecuador i forbindelse med åbningskampen mod Qatar, og det har ført til, at FIFA har indledt en disciplinærsag mod den sydamerikanske nation, skriver nyhedsbureauet AP.

FIFA forklarer, at sigtelsen bliver rejst som følge af tilråb i kampen mod Qatar i søndags og henviser til sektionen om de disciplinære metoder, der kan tages i brug i forbindelse med diskrimination.

Tilråbene henvendte sig angiveligt til Chile, som indledte en juridisk sag mod Ecuador op til VM-slutrunden i et forsøg på at kapre Ecuadors plads.

Det nævnes ikke, præcist hvad der er blevet råbt i forbindelse med tilråbene.

Ecuadors fans tiltrak sig også opmærksomhed, da de begyndte at synge, at de ville have øl i frobindelse med landets 2-0-sejr på Al Bayt Stadium.

Det var en henvisning til, at FIFA og værterne fra Qatar har forbudt salg af alkohol på stadionerne.

Ecuador skal i aktion igen på fredag mod Holland.

Annonce