Det så du ikke på TV: FCK med rørende gestus til kampstart
F.C. København har som klub gjort sig positivt bemærket i møderne med Manchester United.
For to uger siden – i kampen på Old Trafford – havde klubbens tilhængere medbragt bannere, der hyldede afdøde Sir Bobby Charlton, ligesom de også sang 'There's only one Bobby Charlton'. Det fik i øvrigt Manchester United til at sende et brev.
Og nu er klubben igen genstand for positiv omtale.
Klubben har nemlig udvalgt en medrejsende United-tilhænger som maskot.
Det skriver Andy Mitten, som dækker Manchester United tæt i sit arbejde som journalist. Blandt andet stiftede han i 1989 fanmagasinet 'United We Stand'.
Normalvist løber der 21 maskotter ind med spillerne, men der er som bekendt plads til en mere. Og her blev 6-årige Leo altså den heldige. Derfor gik han ind med United-stjernen Bruno Fernandes ved indløb.
– København arbejder virkelig godt sammen med sine fans. Der er 21 maskotter. Men plads til en mere. De ønskede en medrejsende rød (United-fan, red.). Mød seksårige Leo, som er rejst med fra Manchester United. Han er netop blevet udvalgt fra udebanetribunen. Nu er han klar til at gå ind med Bruno, skriver Mitten på X, det tidligere Twitter, hvor han også har vedhæftet et billede, som du kan se herunder.
Copenhagen really work well with their fans. There are 21 mascots. But space for one more. They wanted a travelling red. Meet Leo, 6, who has travelled over from Manchester. He’s just been plucked from the away end. He’s ready to walk with Bruno. pic.twitter.com/rujRFoCJX9
— Andy Mitten (@AndyMitten) November 8, 2023
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United har sendt brev til F.C. København
2. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren
3. Eriksen griner af Neestrup-kommentar
4. United-legende: FCK-fans kan få Manchester United til at smuldre