Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det lysner på skadesfronten i Arsenal

07.10.2017 Kl. 06:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Om en lille uges tid sparkes der igen gang i Premier League, og for Arsenals vedkommende byder den kommende weekend på et opgør mod Watford. 

Her kan Arsene Wenger, ifølge Footbal.London, glæde sig over, at Francis Coquelin, Mesut Özil og Danny Welbeck igen er til rådighed. 

Coquelin har ikke været i aktion for Arsenal, siden han i starten af september blev skadet mod Bournemouth, mens Özil har døjet med en knæskade, der blandt andet holdt ham ude mod Chelsea. 

I opgøret mod Chelsea måtte Danny Welbeck udgå med en skade, der siden da har holdt ham ude på sidelinjen, men den engelske angriber ser nu endelig ud til at være kampklar igen. 

Der er dog fortsat tvivl om tvivl om forsvarsspilleren Laurent Koscielny, mens langtidsskadet Santi Cazorla fortsat er ude.

Arsenal møder Watford på Vicarage Road næste lørdag kl. 18.30. 

Annonce