Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det lærte vi af Premier League: United-defensiv er ikke set værre i 49 år

28.08.2018 Kl. 13:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I de 10 kampe blev der scoret 29 mål og uddelt fire røde kort, men mest af alt vil runden nok huskes for, at Manchester United blev ydmyget med 0-3 på hjemmebane mod Tottenham, og at det lykkedes for en oprykker i form af Wolves at tage point fra Manchester City.

Lad os se nærmere på det vigtigste, som vi kunne tage med fra tredje runde i Premier League-sæsonen 2018/19.

Watford kværner videre

Det kan godt være, at det ikke er imponerende modstand, som Watford har mødt indtil videre i denne sæson, men ikke desto mindre har London-klubben med Javi Gracia ved roret vundet sæsonens første tre kampe.

Søndag eftermiddag blev det til en sejr mod Crystal Palace på hjemmebane, hvor sejren igen kom i hus via strålende præstationer fra Ben Foster, José Holebas og Ricardo Pereyra, der alle er startet sæsonens helt forrygende.

I næste runde venter der en svær hjemmekamp mod Tottenham, og det er først for alvor her, at Watford-projektet skal stå sin reelle prøve.

Jorginho er en gave for Chelsea – og Premier League

Det så længe ud til, at Jorginho ville ende i Manchester City, men Chelsea fik i sidste ende overtalt italieneren til at fortsætte under Maurizio Sarris vinger, og det har været en succes fra første færd. Playmakeren har indtaget en ledende rolle på Chelsea-mandskabet, og mod Newcastle i weekenden var han altdominerende.

Det viste sig, at Jorginho i den kamp havde 158 afleveringer, som ramte en medspiller, og det var hele 30 succesfulde afleveringer mere, end hele Newcastle-mandskabet opnåede gennem kampen. Imponerende.

Chelsea er kommet bedre fra start end forventet, og Jorginho har en stor del af æren for dét. Det er en gave for Maurizio Sarri, at han kunne få sin forlængede arm med til the Blues. Samtidig har Jorginho kvaliteterne til også at blive en kæledægge i Premier League ala David Silva. Han er bare en nydelse at se på.

Manchester Uniteds defensiv er på dybt vand

Det er 49 år siden, at Manchester United sidst indkasserede mindst syv mål i sæsonens første tre Premier League-kampe.

Det er en statistik, som i høj grad må bekymre José Mourinho, for i sidste sæson lukkede holdet kun 28 mål ind i hele sæsonen, hvilket var det næstbedste i ligaen. Det er vel at mærke de samme spillere, som optræder i forsvaret.

Mod Tottenham forsøgte José Mourinho endda at spille med et femmandsforsvar, hvor Ander Herrera var rykket ned i midterforsvaret, men det nok ikke et eksperiment, som portugiseren har tænkt sig at gentage, for det lykkedes ingenlunde.

Annonce