Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det gik for vidt: FA kigger Arsenal i sømmene

06.03.2023 Kl. 16:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var en meget vigtig sejr som lørdag kom i hus for Arsenal.

The Gunners var bagud med 0-2 på hjemmebane mod Bournemouth, men klubben vendte opgøret på en tallerken, da Reiss Nelson i det 97. minut kunne score til kampens endelige resultat 3-2.

Herefter var der vilde scener på Emirates Stadium.

LÆS OGSÅ: Kræver fem dages karantæne til United-stjerne

Og det var tilsyneladende også lidt for vilde scener. Det mener det engelske fodboldforbund, FA, i hvert fald ifølge Football London.

Stabsmedlemmer og indskiftningsspillere væltede nemlig ind på banen i forbindelse med den voldsomme jubel. 

Efterfølgende indrapporterede kampens dommer, Chris Kavanagh, jubelscenerne til FA, og det betyder altså, at forbundet nu skal se på, hvad der egentlig foregik.

Regelbogen tilskriver, at trænere ikke må bevæge sig uden for deres tekniske felter, men det gjorde Mikel Arteta, da han løb ned langs sidelinjen for at kramme en af sine spillere, ligesom han også gav flere fist-bumps til hjemmeholdets tilhængere. Han menes dog ikke at have betrådt græsset.

Med sejren har Arsenal igen skabt et forspring på fem points ned til Manchester City på andenpladsen.

LÆS OGSÅ: Engelsk landsholdsstjerne festede i København

Annonce