Det fjerde i historien: Kan FCK igen skabe et stort resultat mod Manchester United?
En stor kamp venter FC København, når de tirsdag aften skal møde Manchester United på Old Trafford.
Det er det første af to gruppespilskampe mellem De Røde Djævle og de danske mestre.
Tirsdagsopgøret bliver det fjerde af slagsen mellem Manchester United og FC København, og selvom der er stor forskel på klubbernes budgetter, har FC København givet Manchester United kamp til stregen.
I denne artikel ser vi tilbage på deres tre tidligere indbyrdes opgør.
Den 17. oktober 2006: Manchester United – FC København 3-0 (Champions League)
Ligesom i denne sæson skal Manchester United igen møde det danske mandskab i tredje gruppespilsrunde på Old Trafford, og sidste blev københavnerne sendt hjem med et 0-3-nederlag i bagagen.
Paul Scholes, John O'Shea og Kieran Richardson stod for scoringerne. Men FC København fik revanche kort tid efter.
Den 1. november 2006: FC København – Manchester United 1-0 (Champions League)
Her endte det med en historisk sejr til FC København. Manchester United havde vundet de første tre gruppespilskamp, men havde ikke sikret sig videreavancement.
Det var den svenske angriber, Marcus Allbäck, der fik Parken til at bryde ud i stor jubel med sin scoring til 1-0 i det 73. minut.
Den 10. august 2020: Manchester United – FC København (Europa League)
Det danske mandskab havde spillet sig helt til Europa League-kvartfinalen, hvor de engelske giganter ventede. Et opgør, der blev spillet midt i coronapandemien og blev spillet på RheinEnergieStadion i Köln.
Her fik Manchester United – med Ole Gunnar Solskjær i spidsen – i den grad kamp til stregen, og kampen blev først afgjort i den forlængede spilletid, hvor Bruno Fernandes blev helten efter et mål på straffespark.
Se vores bud på de forventede startopstillinger til opgøret her.
1. Pochettino: Ejerne ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde det
2. Er han Premier Leagues mest uheldige spiller?
3. Medie: Chelsea-stjerne meldes færdig i klubben
4. Avis: United viser ingen nåde – brutal beslutning er truffet
5. Avis: Han står til at blive sportsdirektør i Manchester United