Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det evige alternativ: Eriksen er Plan B hos endnu en storklub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.07.2019 Kl. 10:47
Christian Eriksen er ønsket af en række europæiske storklubber - han er bare desværre ikke førsteprioritet.

Christian Eriksen ses som alternativ til Paul Pogba i Real Madrid, men den danske playmaker skulle også være Plan B for lokalrivalerne Atletico Madrid.

Det skriver Madrid-avisen Marca denne fredag.

Diego Simeone og La Rojiblanco ville faktisk foretrække at hente James Rodriguez fra netop Real Madrid, men en transfer af den danske Tottenham-spiller kan komme på tale, hvis det viser sig umuligt at hente colombianeren.

James vil angiveligt gerne skifte til Atletico Madrid, men en transfer kan blive besværlig, da Atletico blot har £40-50 millioner tilbage af sit transferbudget.

Det er uvist, om Real Madrid er klar til at sælge playmakeren, der har været udlejet til Bayern München de seneste to sæsoner, for så forholdsvist lavt et beløb.

Derfor skulle Atletico Madrid have tilkendegivet sin interesse i at hente Eriksen overfor danskerens lejr. Vi er dog selv lidt skeptiske overfor denne rapport.

For nok har Christian Eriksen blot én sæson tilbage på sin kontrakt med Tottenham, men adskillige medier har tidligere skrevet, at Daniel Levy fortsat krævede store penge for danskeren.

Derfor har vi også svært ved at se, hvordan Spurs skulle gå med til at sælge Eriksen for et beløb på de £40-50 millioner, som Atletico Madrid angiveligt har til rådighed.

 

Annonce