Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det er sket igen: Dansk medie fik nej til Højlund-interview

15.01.2024 Kl. 17:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund scorede søndag aften, da Manchester United spillede 2-2 mod Tottenham.

Det var danskerens andet mål i denne Premier League-sæson. Det første satte han ind mod Aston Villa på Boxing Day, 2. juledag.

Her fik Viaplay et nej, da Højlund blev spurgt om et interview.

Og nu er det minsandten sket igen. Det skriver bold.dk.

Rasmus Højlund gav i stedet interview til engelske Sky Sports og vietnamesisk tv, skriver bold.dk.

Det er derfor anden kamp i træk, at Højlund ikke står til rådighed for et interview med Viaplay. Den danske angriber var nemlig syg i opgøret mod Nottingham Forest kort før årsskiftet.

Det er dog ikke nødvendigvis Højlunds egen beslutning, skriver førnævnte medie. Manchester United er svære at operere med, og det kan således være svært at få de mest relevante interviews i kassen.

Heller ikke Christian Eriksen eller Pierre-Emile Højbjerg var til rådighed til et interview efter kampen, lyder det.

Der har været stor kritik af Højlund, der har haft lidt svært ved at finde sig til rette i Manchester United siden skiftet fra Atalanta i sommer.

En kritik, der dog er på sin plads, lyder det fra Viaplay-ekspert Martin Jørgensen.

– Kritikken har været hård, men jeg synes, den er berettiget, sagde Jørgensen søndag.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce