Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det er okay, Chelsea: 5 grunde til at Crouch er en Premier League-legende

Af Martin Nissen
20.01.2018 Kl. 01:47
Peter Crouch er mere end bare en høj angriber, der står i boksen. Han er en vaskeægte Premier League-legende!

Mange Chelsea-fans fnyser lidt af de rygter, der i disse dage sender den 36-årige Stoke-angriber Peter Crouch til Stamford Bridge. De har dog lidt at se frem til, hvis 'Storken' ankommer.

Han er nemlig en kultfigur i engelsk fodbold og efter vores mening – en vaskeægte Premier League-legende! 

Vi har samlet fem rigtig gode grunde til, at Crouch hører til blandt de helt store figurer i Premier Leagues gloværdige historie. 

1. Flest hovedstødsmål i Premier Leagues historie – 51
Crouch er kongen med hovedet. Han overgik tilbage i maj 2015 Alan Shearers rekord med 46 Premier League-kasser med pandebrasken. Siden da har han lavet fem. Han er nu i Guinness' rekordbog. 51 ligamål med låget – ganske imponerende!

2. Crouch er én af kun 26 spillere, der har lavet 100 eller flere mål i Premier League
For godt et år siden blev Peter Crouch, i en alder af 36 år, den ældste spiller nogensinde til at score sit mål nummer 100 i Premier League. Siden da har han lavet seks kasser. 106 i alt.

3. Den tredjemest scorende spiller imod Arsenal i Premier Leagues historie – 9 mål imod The Gunners
Ja, dette er måske en af hovedårsagerne til, at Chelsea-fansene bør juble, hvis Conte lander Crouch. Han netter ofte imod Wenger og co.
Kun Robbie Fowler (10) og Wayne Rooney (11) har lavet flere mål mod Arsenal  end Crouch.
 
4. Har rekorden for flest indskiftninger i Premier League – 146
Ja, Crouch er en super-sub af den gamle skole. Han overgik Shola Ameobis rekord på 142 indskiftninger i november måned. Endnu en rekord til Storken. Og nok ikke en, som bliver slået foreløbig.
 
5. Han er den femtedyreste engelske spiller nogensinde, når man regner alle købssummerne ud – £49,060,000 (413 mio kroner)
Crouch er en berejst mand. Han har spillet for hele seks forskellige klubber i Premier League. Ifølge Football365, så er han den femtedyreste engelske spiller i historien, når man regner alle karrierens handler med. Han er kun overgået af Kyle Walker (£49.5m), Andy Carroll (£50m), John Stones (£50.5m) og Darren Bent (£59.5m).
 
Så uanset om man er tilfreds med Peter Crouch som transferemne i Chelsea, eller ej, så er der ingen tvivl om, at det er en bevist og meriteret herre, som er på ønskelisten hos Conte og co.
 
Annonce