Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Det er nemt at glemme, hvor god Eriksen egentlig har været

Af Emil Plovgaard
26.03.2023 Kl. 10:57
Danskerens indsats for Manchester United i denne sæson bliver nu påskønnet.

Manchester Evening News har rosende ord til overs for Christian Eriksens debutsæson i Manchester United.

Særligt slemt har afsavnet været, når danskeren i løbet af de seneste to måneder ikke har været i aktion.

Og det gør det nemt at glemme, hvor god Eriksen egentlig har været, mener lokalavisen.

LÆS OGSÅ: Uventet problem kan spænde ben for Bellingham-transfer

– Det er nemt at glemme, hvor god Eriksen allerede har været for United i denne sæson, hvor den 31-årige har været en del af den stærkeste startopstilling.

– Den danske landsholdsspiller passer perfekt til, hvad Ten Hag ønsker fra sit mandskab med sin rolighed, sammenfattethed og kreativtet, som afspejler managerens ønskede tilgang.

– Eriksen har startet inde i alle Uniteds kampe inden skaden i januar, på nær en mod Newcastle, hvor han var ude med sygdom. Han er startet inde i 27 kampe siden skiftet til klubben, mens de fire øvrige optrædener er fra bænken. Selv nu, hvor han har været ude i to måneder med en ankelskade, har han spillet ottendeflest minutter for klubben. Mere end Antony, Raphaël Varane og Fred.

– Det betyder, at United har været uden sin bedste midtbane i over to måneder nu. Et problem, der blev yderligere tydeliggjort i form af Casemiros to karantæner, som har gjort, at han allerede har misset fire kampe.

– Det er dermed uretfærdigt at bedømme United på baggrund af deres seneste uger, især når man tænker på, hvor længe man har været uden en sådan nøglespiller.

– Hans potentielle retur i de kommende uger kan blive afgørende for succes i denne sæson, for Eriksen klør på for at komme tilbage til banen og minde os alle om, hvor god han egentlig er, skriver Manchester Evening News.

Christian Eriksens aftale med Manchester United gælder frem til sommeren 2025.

LÆS OGSÅ: Storklub lurer på Aubameyang

LÆS OGSÅ: Tuchel vil hente Chelsea-duo

 

 

Annonce