Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Det er nærmest kriminelt, hvis Darren Moore ikke får chancen

Af Kalle Thue Gregersen
10.05.2018 Kl. 18:29
Den tidligere Premier League-spiller, Mario Melchiot, er af den holdning, at Darren Moore skal have muligheden for at bevise sit værd som manager i West Bromwich.

Darren Moore har imponeret som træner for West Bromwich siden fyringen af Alan Pardew. Moore har endnu sit første nederlag til gode, og han blev kåret til månedens manager i april. 

Desværre for West Bromwich kom de gode resultater for sent, eftersom The Baggies ikke kan nå at sikre sig overlevelse i Premier League. 

Det er endnu uvist, om Moore får chancen som permanent træner. Hvis det stod til den tidligere Birmingham- og Wigan-spiller, Mario Melchiot, burde han få chancen. 

– Jeg tror fuldt og fast på, at Moore er den rette for West Brom. Hvis man bringer en anden ind i stedet for ham, så han ikke får chancen for at bevise sig, er det nærmest kriminelt, skriver Melchiot i sin blog på sin hjemmeside.

– En ny manager kender ikke spillerne, og han ville bringe sin egen stab med sig, og det ville også være dyrt for klubben. 

– Du har en træner som Darren, som har været i klubben, og han ved, hvem der har givet sig 100% gennem sæsonen, og hvem der ikke har. Der mangler bare en anelse justering, og han er klar til at bringe fokus og lyst med ind i den nye sæson. 

– Lad være med at følge tendensen og hold jer til en træner, der elsker klubben!

Darren Moore spillede i West Bromwich som aktiv spiller fra 2001 til 2006. 

Annonce