Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det er anderledes denne gang: Nu er City i alvorlige problemer

Af Morten Bruun Jørgensen
06.02.2023 Kl. 11:49
Premier Leagues sag mod Manchester City er mere alvorlig, end hvad der tidligere har været.

Manchester City kan godt begynde at hyre de bedste advokater, der findes, for klubben er i store problemer efter at være blevet sigtet for mere end 100 overtrædelser af de økonomiske regler.

Det er en sag, som har en helt anden grad af alvor, end man tidligere har set, mener Nick Harris, der er en af verdens førende specialister på området.

Han arbejder til daglig med at skabe en forstående af sporten forhold til penge hos Sporting Intelligence, og han skriver nu på Twitter, at man skal tage denne sag meget alvorligt.

LÆS OGSÅ: Manchester City har brudt over 100 regler: Dette kan være en mulig straf

Han hæfter sig ved, at Premier League åbnede sagen mod Manchester City den 8. marts 2019, og derfor er der blevet brugt næsten fire år på at nå til dette punkt, hvor der er et væld af sigtelser.

Der er tale om alvorlige anklager om mange års økonomisk snyd, og konsekvenserne kan også blive enorme for Manchester City.

Nick Harris mener således, at alle tænkelige former for straf kan være i spil, hvis Manchester City bliver kendt skyldig, og det er også en af grundene til, at det har taget fire år for Premier League.

– For alle der siger, at der ikke kommer til at ske noget, så sker der faktisk noget. Det er en massiv række af anklager mod Manchester City, der har snydt med regnskabet i årevis, som nogle af os gentagende har rapporteret, skriver Harris blandt andet.

En uafhængig kommission bliver nu nedsat til at undersøge sagen nærmere, og det er uvist, hvor lang tid det vil strække sig over.

LÆS OGSÅ: Guardiola har fundet på undskyldning: Derfor har City problemer

Annonce