Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, ten Hag: Frikøbsklausul gælder ikke for United

28.12.2023 Kl. 17:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United og Erik ten Hag er efter sigende på jagt efter en angriber i januartransfervinduet.

Grundet Financial Fair Play er midlerne ikke store, og derfor kigger De Røde Djævle efter billige løsninger eller kreative transfers.

De er blandt blevet kædet sammen med Joshua Zirkzee fra Bologna.

Den 22-årige hollænder leverer gode præstationer i Serie A, hvor det indtil videre er blevet til syv scoringer i denne sæson.

Der har været meldinger om, at prisen på angriberen lyder på omkring 165 millioner kroner, som frikøbsklausulen lyder på.

Det er dog ikke helt sådan det hænger sammen.

Joshua Zirkzee forlod Bayern München til fordel for Bologna i 2022, og i aftalen mellem de to klubber blev der inkluderet en frikøbsklausul på €22 millioner, der svarer til 165 millioner kroner.

Det er altså kun en frikøbsklausul, som er gældende for den tyske storklub.

Det fortæller klubbens sportsdirektør, Marco Di Vaio, som også slår fast, at de ikke har i sinde at sælge Joshua Zirkzee.

– Frikøbsklausulen gælder kun for Bayern München. Vores topspillere skifter heller ikke i januar, lyder det fra Marco Di Vaio ifølge Gazzetta dello Sport.

Dermed tyder det på, at Manchester United skal kigge andre steder, hvis de skal have mere konkurrence til Rasmus Højlund.

En analyseside har set nærmere på, hvem der vil være drømmesigningen for Erik ten Hag. Læs mere om det her.

Annonce