Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Liverpool: Van Dijks landsholdsmakker er på vej til Barcelona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.03.2019 Kl. 08:33
Matthijs De Ligt forhandler angiveligt med Barcelona om en sommertransfer, melder den spanske radiostation Onda Cero.

Først snuppede Barcelona Frenkie De Jong, og nu napper den catalanske storklub efter alt at dømme også Hollands andet stortalent,  Ajax-forsvareren Matthijs De Ligt.

Mundo Deportivo, der plejer at være relativt pålidelige angående alt relateret til Barcelona, skriver, at forhandlingerne mellem Ajax og Barcelona starter denne mandag, mens den spanske radiostation Onda Cero beretter, at Barcelonas præsident, Josep Bartomeu, er rejst med for få aftalen i hus,

Barcelona håber angiveligt på at kunne sikre sig Matthijs De Ligt allerede inden kvartfinalerne i Champions League, selvom der også har været interesse fra blandt andre Liverpool.

Udsigten til at se et partnerskab mellem Virgil Van Dijk og landsholdspartneren De Ligt for The Reds fik ellers flere Liverpool-tilhængeres mundvand til at løbe, og det 19-årige forsvarstalent har også tidligere udtalt, at han sagtens kunne se sig selv på Anfield.

Skal man tro de seneste rapporter, bliver det dog snarere Camp Nou, han efter sommeren kan kalde hjemmebane.  

De Ligt har kontrakt med Ajax frem til 2021 og vil angiveligt komme til at koste Barcelona eller en anden køber omkring £64 millioner.

 

Annonce