Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Liverpool: Butland er ikke til salg

Af Pelle Rigtrup
20.01.2018 Kl. 12:00
Den nytiltrådte Stoke-manager, Paul Lambert, vil under ingen omstændigheder sælge Jack Butland.

Stoke har gang i en forfærdelig sæson, der for to uger siden kostede Mark Hughes jobbet som manager, og generelt har der ikke været meget at smile over i klubben. 

Jack Butland har dog været et af få lyspunkter i målet, hvilket har medført interesse fra blandt andre Liverpool, som ønsker at forstærke sig på målmandsposten. 

Paul Lambert, der for nyligt blev hentet ind som afløser for Hughes, har dog ingen intentioner om at sælge Butland: 

– Der er absolut ingen chance for, at vi sælger ham. Så længe jeg er her, vil jeg gøre alt for at beholde ham, fortalte han forud for weekendens opgør mod Huddersfield. 

– I min optik er der slet ikke nogen tvivl om, at han er en af verdens bedste målmænd. 

Butlands solide præstationer har samtidig øget hans muligheder for at snuppe pladsen som førstemålmand på det engelske landshold, da Joe Hart ikke får meget spilletid i West Ham. 

Annonce