Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Arsenal-fans: Kroenke-familien udelukker salg af klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.04.2021 Kl. 16:46
Josh Kroenke har torsdag aften fortalt Arsenal-fans, at Kroenke Sports and Entertainment ikke agter at sælge klubben.

Der er rygter om, at en eller flere engelske Super League-klubber kan være på vej til at blive sat til salg, men vi kan nu udelukke Arsenal.

Josh Kroenke, søn af ejer Stan Kroenke, har torsdag aften begravet den tanke, som nogen Arsenal-fans måske gik og håbede på efter Super League-fiaskoen.

– Vi har ingen intentioner om at sælge klubben. Vi har store planer om at investere. Vi har planer. Vi ønsker at gøre klubben stor igen, men en langtidig model er ikke bygget på store investeringer år efter år efter år i lang tid, fortæller Josh Kroenke i et Zoom-møde med forskellige Arsenal-fangrupper torsdag.

Selv mener Kroenke også, at han og Kroenke Sports and Entertainment er mere end i stand til at lede Arsenal på rette vej, og han erklærede samtidigt, at klubejerne ville stå for at dække omkostningerne fra Super League-fadæsen via egen lomme.

 

 

Annonce