Moyes: Vil have store pengesummer
David Moyes beder nu Manchester Uniteds ejere om at få store pengesummer til rådighed, når transfervinduet åbner til januar.
Det er Sports Direct News, som erfarer, at David Moyes vil hive tegnebogen frem til vinter. David Moyes mener, at han skal bruge fem verdensklasse spillere for at kunne spille med om både Premier League og Champions League. United har allerede Wayne Rooney og Robin Van Persie i denne klasse, men skotten ønsker yderligere tre af slagsen.
Moyes er blevet en desperat mand, efter han mislykkedes med at hente adskillige spillere i sommers, og af samme grund er endnu flere spillere rygtet til klubben til januar. Listen tæller spillere som Cesc Fabregas, Andres Iniesta, Sergi Roberto, Ben Davies, Cristiano Ronaldo, Ezequiel Garay og Eliquim Mangala.