Desailly storroser Pogba: Han kan gøre forskellen
Manchester United-profilen Paul Pogba har et utvisteligt stort talent, men midtbanespilleren har længe haft svært ved at oversætte talentet til stabile præstationer for både klub- og landshold.
Senest blev han buhet fra banen, da Frankrig slog Italien med 3-1 i en venskabskamp.
Alligevel mener Marcel Desailly, der var et medlem af det hold, der vandt VM i 1998, at Pogba ville kunne have tilspillet sig en plads fra det legendariske hold fra dengang.
– Han er mere talentfuld end nogen anden midtbanespiller i min generation, fortæller den tidligere Chelsea-spiller til Goal.
– Han har haft dette pres omkring ham og sine præstationer længe. Alle kender til hans ekstraordinære potentiale, men jeg tror på, at vi ønsker for meget af ham.
– Han kan gøre forskellen, men andre spillere skal også påtage sig lederroller, slutter Desailly.
Frankrig er i år i gruppe med Danmark, Australien og Peru.