Derfor taler alle om Thomas Frank
Tottenham nærmer sig en af sæsonens første store prøver, når holdet om to uger står over for Paris Saint-Germain i UEFA Super Cup-finalen, og Thomas Frank holder sig ikke tilbage.
Efter en solid 1-0-sejr over Arsenal i Hongkong, hvor Spurs kun tillod ét skud på mål, går London-klubben ind til kampen mod PSG med ny tro på egne evner.
Thomas Frank, der står over for sin første officielle kamp som Tottenham-træner, slår fast, at holdet ikke tager til Italien for at teste – men for at vinde.
Og det er en udtalelse, der nu går viralt blandt Tottenham-fanbasen, der har været hårdt prøvet de seneste mange år. I den forgangne sæson lykkedes det Ange Postecoglou at bryde med en 17 år lang titeltørke, men alligevel blev afskediget.
– Den læring, jeg vil have fra kampen, er én ting: At vi vinder. Vi ser det ikke som et eksperiment. Vi ser det som to stærke hold, og vi går benhårdt efter sejren, sagde Frank til beIN SPORTS.
Samtidig står Tottenham over for en potentiel udfordring: Kun tre dage efter Super Cup-finalen venter Premier League-premieren mod Burnley.
Det kan tvinge Frank til at rotere, især da modstanderen har haft bedre tid til forberedelse.
Alligevel er det tydeligt, at danskerens fokus er rettet ét sted hen – mod sølvtøjet i Udine.
Andetsteds trækker Mads Hermansen store overskrifter. Læs mere her.


















