- Derfor gav LVG mig nyt trøjenummer uden min accept
Wilson fik debut i sidste sæson mod Hull City, hvor han imponerede med to scoringer i 3-1 sejren på Old Trafford i maj. Målene blev sat ind med nummer 47 på ryggen, men den nytilkomne United-manager, Louis van Gaal, har ændret på den 18-årige angribers trøjenummer.
Wilson fik sig nemlig en overraskelse, da han skulle trække sin trøje over hovedet forud for sin indskiftning i det 67. minut i gårsdagens 1-1 kamp mod Chelsea på Old Trafford. Nummeret var nemlig ændret – uden angriberens accept.
– Jeg spurgte, hvorfor mit nummer var skiftet, da det ikke var min beslutning, fortæller Wilson ifølge Daily Star.
– Han svarede, at det var fordi, at jeg er angriber, og at han vil have et 9-tal ind i mit nummer.
– Så han har rykket mig op til nummer 49. Jeg kunne have fået nummer 99 i teorien, men 49 var tættest (på 47, red.), slutter Wilson.
Englænderen har spillet to Premier League-kampe i indeværende sæson.