Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor får City-stjerne ikke spilletid på landsholdet: - Han er en enspænder

28.11.2018 Kl. 17:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Citys franske midtstopper Aymeric Laporte er den eneste markspiller hos The Citizens, som har spillet samtlige minutter i både Premier League og Champions League indtil nu i sæsonen.

Den unge forsvarsspiller kronede sin gode form ved at score et vigtigt mål for City, da de tirsdag aften reddede et uafgjort resultat med hjem fra Champions League-kampen mod Lyon.

Alligevel har City-spilleren ikke vundet indpas i den franske landsholdstrup, hvor træner Didier Deschamps i stedet har givet spilletid til Adil Rami og Mamadou Shako til at supplere for den skadede Samuel Umtiti.

Sidste gang Aymeric Laporte blev indkaldt til Les Bleus var tilbage i marts 2017, og han har stadig sin debut til gode for verdensmestrene. Og det er tilsyneladende fordi, han ikke kommer godt ud af det med den franske landsholdstræner Deschamps. Det skriver Goal.

I et interview med den franske avis L'Equpe, åbner en ungdomstræner fra de franske landshold nu op for, hvorfor Laporte til stadighed bliver vraget til seniorlandsholdet.

Han fortæller, at Laporte er en indadvendt person, der har det svært med sine holdkammerater.

– Han engagerer sig ikke med gruppen, siger Pierre Mankowski, der har trænet Laporte på Frankrigs ungdomslandshold.

– Han er en enspænder. Når han kommunikerer, kan det godt blive akavet, fordi han har en god fornemmelse for sin egen værdi, og det viser han.

– I sidste ende er han en dygtig professionel, som har svært ved at blive integreret i truppen.

 

Annonce