Derfor er Erik ten Hag fredet - for nu
Erik ten Hag er fredet – for nu.
Tidligere på ugen røg Manchester United ud af Champions League, da det blev til et 1-0-nederlag til Bayern München.
Samtidig vandt F.C. København sin kamp mod Galatasaray med samme cifre.
Selvom det ikke kører på skinner for De Røde Djævle, er der ikke noget, der tyder på et foreløbigt farvel med Erik ten Hag.
Det skyldes, at man ikke ønsker at foretage de store ændringer, før Sir Jim Ratcliffes indkøb af 25 procent af aktierne i klubben er bekræftet.
Det skriver The Independent.
Flere navne bringes i spil som afløser for Erik ten Hag
Det på trods af, at der i de seneste dage har været flere meldinger om, at andre trænernavne kunne være interessante.
Julen Lopetegui menes at være favorit til jobbet, skulle en fyring blive aktuel, mens Graham Potter også står højt på listen.
En potentiel fyring af Ten Hag må derfor lade vente på sig. Det samme kan en afsked med Donny van de Beek. Skiftet er nemlig i fare for at kollapse. Læs mere her.
Til gengæld er der dog flere oplagte spillersalg, hvor Erik ten Hag ventes at svinge øksen i det kommende transfervindue i januar. Læs mere her.
Tidligere på ugen lød det, at to ting ville føre til en fyring af Erik ten Hag. Den ene ting skete dog ikke. Læs mere her.
Den tidligere United-anfører Gary Neville mener da også, at klubben bør holde fast i Ten Hag.
– Jeg håber på en måde, at Erik ten Hag er i stand til at vende denne sæson på hovedet, og at han kan forbedre, hvad der i øjeblikket sker. Ellers vil han uundgåeligt komme i problemer.
– Vi har set det med Ole (Gunnar Solskjær, red.), José (Mourinho, red.) og Louis van Gaal. Men der er ingen grund til at erstatte Ten Hag i denne sæson. Idéen om at fyre ham er komplet nonsens. Jeg vil ikke tale for en fyring.