Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor droppede Cristiano Ronaldo ikonisk jubelscene

11.10.2022 Kl. 16:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Da Cristiano Ronaldo i weekenden scorede karrierens klubmål nummer 700 mod Everton, var det med en forventning om, at den portugisiske verdensstjerne ville foretage den ikoniske 'sui'-jubelscene.
 
Det skete dog imidlertid ikke.
I stedet startede Ronaldo med at kramme holdkammeraten Marcus Rashford, mens Ronaldo og nytilkomne Antony stod oprejst med hovedet tilbage, øjnene lukkede og fingrene krydset foran brystet.
 
Og nu har Manchester United forklaret, hvad der ligger bag.
 
Der var tale om en joke, som havde til formål at vise det stærke bånd internt på United-mandskabet.
 
Klubben skriver, at jubelscenen også var en reference til den samme position, Ronaldo plejer at sove i, når klubben skal på udebaneture, og det er noget, der er blevet noteret hos holdkammeraterne, der forsøger at imitere de fleste af de ting, portugiseren foretager sig i jagten på at blive lige så succesfulde.
 
Ronaldos fremtid på Old Trafford svæver dog formentlig i det uvisse.
 
I sommer forsøgte han at tvinge sig igennem til et skifte, og hans kontrakt udløber i slutningen af denne sæson.
 
Manchester United vandt 2-1 mod Everton, og dermed er klubben nu placeret som nummer fem med 15 point efter otte kampe.
Annonce