Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor bærer England sørgebind mod Grækenland

Af Emil Plovgaard
10.10.2024 Kl. 19:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Både spillere fra England og Grækenland vil torsdag aften bære sørgebind, når landene mødes i Nations League.

Årsagen er naturligvis George Baldocks tragiske dødsfald, skriver det græske medie Avgi.

Læs også: Favoritten udpeget: Han er den naturlige afløser for Guardiola

31-årige Baldock blev fundet død i sin pool i sit hjem i Athen onsdag. Han spillede for den græske storklub Panathinaikos.

Højrebacken havde græske rødder via sin bedstemor, og det blev til 14 A-landskampe for Grækenland.

Forud for sit skifte til Panathinaikos i sommer spillede Baldock hele sin professionelle karriere i engelsk fodbold.

Han var et produkt af MK Dons’ ungdomsakademi, og han fik mere end 100 optrædener på klubbens førstehold, inden han skiftede til Sheffield United i 2017.

Aftenens opgør finder sted på Wembley, hvor England skal forsøge at køre videre på sejrsstimen i sin gruppe i Nations League. De første to opgør er allerede vundet.

Lee Carsleys mandskab besejrede nemlig Irland og Finland i sidste måneds kampe.

England ligger dog ikke nummer et, da Grækenland akkurat er foran på grund af en positiv målforskel. Noget, der kan ændre sig torsdag aften.

Det græske fodboldforbund har anmodet UEFA om at bære sørgebind til kampen. Det engelske fodboldforbund har desuden bekræftet, at der vil være et minuts stilhed inden opgøret.

Læs også: Manchester City har første januarsigning på plads

Der er desuden også planer om at hylde Lord Herman Ouseley, der i en alder af 79 år døde i den forgangne uge. Han stod i spidsen for anti-racisme-kampagnen Kick It Out.

Seneste nyt

Annonce
Annonce