Derfor bærer Arsenal sørgebind mod Manchester City
Der er lagt op til en altafgørende duel i Premier League, når Manchester City og Arsenal tørner sammen søndag aften.
Med seks point mellem holdene – og en kamp i hånden til Pep Guardiola og kompagni – kan opgøret få enorm betydning for mesterskabskampen, som The Gunners jagter for første gang i over to årtier.
Men forestillingen får også en særlig følelsesmæssig ramme. Det skriver Henry Winter på det sociale medie X.
Arsenal-spillerne vil nemlig bære sørgebind for at ære mindet om Alexander Manninger, der tragisk er gået bort som blot 48-årig efter en trafikulykke nær Salzburg.
Den tidligere målmand spillede en vigtig rolle i klubben i slutningen af 1990’erne og nåede 39 kampe i Arsenal-trøjen.
Guldbraget i Premier League venter i aften: 10 stjerner kan misse Arsenal-kampen
Flere stjerner misser Arsenal-brag
Samtidig må begge mandskaber undvære flere profiler.
Hos City sidder John Stones, Rúben Dias og Joško Gvardiol ude, mens Arsenal mangler Bukayo Saka og Mikel Merino. Dertil er flere profiler fra London-klubben tvivlsomme.
Det kan få stor indflydelse på et opgør, hvor både følelser og point er på spil.
Der var to danske klubber, der repræsenterede Danmark i Europa i denne sæson. Nu er det kommet frem, hvor meget F.C. København og FC Midtjylland har tjent efter deres respektive europæiske kampagner.



















