AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
03:07:2020 16:52
Der kan vente en straf: FIFA vil undersøge West Ham

FIFA undersøger en sag om manglende betaling fra West Ham.


West Ham har ikke betalt 45 millioner kroner til Eintracht Frankfurt, som den tyske klub har til gode efter sidste sommers køb af Sebastien Haller.

Det bekræfter FIFA over for The Times.

- Vi kan bekræfte, at vi har modtaget en klage fra Eintracht Frankfurt mod West Ham. Sagen undersøges stadig, og derfor kan vi ikke give yderligere kommentarer, siger en FIFA-talsmand.

West Ham betalte i alt 372 millioner kroner for 26-årige Haller, men som det er praksis med mange spillerhandler blev hele beløbet ikke betalt med det samme.

Nu risikerer Premier League-klubben at blive straffet af FIFA for ikke at have betalt Eintracht Frankfurt i tide.

Rammerne for en straf kan variere mellem en advarsel eller en reprimande til en bøde – eller i mere alvorlige tilfælde et transferforbud i et eller to vinduer.

Betalingen skulle have fundet sted senest 15. maj.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED