Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Der arbejdes i kulissen: Arsenal vil hente amerikaner

Af Jeppe Augustsen
20.01.2022 Kl. 17:32
Det forlyder nu, at Arsenal har afgivet et bud på amerikaner.

Arsenal har endnu ikke hentet en ny spiller i dette transfervindue, men det kan der snart blive lavet om på.

Den amerikanske ESPN-journalist, Taylor Twellman, melder i dag, at Arsenal har budt på Matt Turner.

Det er formentlig et navn, som de færreste har hørt om.

Matt Turner er en 27-årig amerikansk målmand, der spiller for MLS-klubben, New England Revolution. 

– Arsenal har afgivet et stærkt bud på Matt Turner fra New England Revolution. Hvilken mulighed for både spiller og franchisen (klubben) for at udvide deres brand, skriver Taylor Twellman på Twitter.

Ifølge The Athletic arbejder Arsenal også på at bringe Matt Turner til London, men har endnu ikke afgivet et bud. Interessen i den amerikanske målmand skyldes også, at Bernd Leno vil væk og kan meget forlade klubben i dette transfervindue.

Matt Turner har spillet i hjemlandet gennem hele sin karriere med en fortid i Jersey Express. 

 

Annonce