Denne klub vil betale gigantbeløb for Isak
Alexander Isak var forrygende, da Newcastle lørdag satte Ipswich til vægs.
Her scorede den svenske angriber hele tre mål i det, der endte med at blive en klar sejr til Eddie Howes mandskab.
Og Isak er da også en eftertragtet herre.
Flere klubber er løbende blev meldt interesseret i den svenske angriber, men det bliver selvsagt ikke billigt, hvis man skal overbevise Newcastle om at lade ham gå.
Nu lyder meldingen dog på, at én klub er klar til at betale et meget stort millionbeløb for Isak.
Det kan spanske Fichajes fortælle.
Mediet mener således at vide, at Paris Saint-Germain er klar til at betale 745 millioner kroner for 25-årige Alexander Isak. Om det beløb er nok til, at Newcastle er villige til at sælge den svenske målmaskine, vides dog ikke.
Alexander Isak startede sin karriere i AIK Stockholm. Siden blev han købt fri af Dortmund, inden turen gik til Real Sociedad og La Liga. I 2022 blev han hentet til Newcastle, og her har han siden været en særdeles stor succes. Nu forlyder det altså, at Paris Saint-Germain ønsker, at Isaks næste destination skal være Ligue 1.
Læs også: Manchester United har fem store problemer
Alexanders Isak og Newcastle skal i kamp igen på torsdag. Her er det Aston Villa, der kommer på besøg på St. James’ Park.


















