AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
26:02:2020 18:03
Den store stjerneflugt: Derfor kan Champions League-triumf være skidt for City

Manchester City risikerer at miste sine store stjerner, hvis klubben skulle vinde dette års Champions League.


Man skulle tro, at dét at vinde Champions League ville være en ubetinget god ting for Manchester City, men en mulig triumf i verdens mest prestigefyldte klubturnerning kan have den bagside, at klubben mister sine største stjerner.

Det skriver ESPN.

Manchester City er som bekendt blevet tildelt to sæsoners karantæne fra europæisk fodbold, og selvom en appelsag potentielt vil ende med at frifinde eller forkorte klubbens straf, så er de i skrivende stund forhindret i at deltage i næste års Champions League.

Men de er ikke blevet smidt ud af dette års turnering og er blandt favoritterne til at løfte trofæet i maj. Det er nemmere sagt end gjort, men skulle det ske, kan den hellige gral for klubben ende med at skabe en giftig situation internt.

For pludseligt vil klubben store stjerner, Kevin de Bruyne, Sergio Aguero, Raheem Sterling og Aymeric Laporte have vundet alt, der vindes kan med klubben, for derefter at måtte indse, at man "blot" kan kæmpe om de engelske titler i de to kommende sæsoner.

Derfor argumenterer ESPN for, at The Citizens kan stå med en større spillerflugt på hænderne, simpelthen fordi klubbens stjerner har ambitioner om at vinde andet end bare Premier League og FA Cuppen.

- Når en spiller ikke har mere at opnå og kan se de største udfordringer blive fjernet, er det uundgåeligt, at han vil begynde at se sig om efter noget mere appellerende, skriver Mark Ogden for ESPN.

- City kan måske ende med at vinde Champions League i denen sæson, og det kan meget vel vise sig at skabe flere problemer, end triumfen er værd.

Men som nævnt tidligere er det som bekendt nemmere sagt, end gjort sådan at vinde Champions League. Onsdag aften venter første ottendedelsfinale ude mod Real Madrid i et storbrag, der ligeså godt kunne være finalen af dette års turnering.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED