Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Den store optakt: Topbrag på Emirates
Spillested: Emirates Stadium (London)
Spilletidspunkt: Mandag klokken 21.00
TV: TV3 Sport 2
Dommer: Andre Marriner
Hjemmeholdet fra London, Arsenal, har haft en god første halvdel af sæsonen. Modsat mange tidligere sæsoner, så er man med helt i toppen ved juletid og hvis man sætter en god slutspurt ind, som vanligt, så ser det godt ud for Arsene Wenger og hans mandskab.
The Gunners er lige nu nummer to i Premier League, et point foran dagens modstander fra Manchester City og fem point bag Leicester City, som har spillet en kamp mere end både City og Arsenal.
Trods en hel del skader, så har de seneste uger budt på pæn succes for Arsenal. Man er uden nederlag i præcis en måned og har fire af de seneste fem kampe i alle turneringer.
I sidste uge blev det til en sikker sejr ude over Aston Villa på 0-2 og i forrige runde var det Sunderland, som blev slået med 3-1. Arsenal har dog ikke mødt et rigtig tophold i en længere periode og det kommer de i dén grad til her til aften. Derfor bliver det en god test for holdet, der kan tippe favoritværdigheden i mesterskabskampen, der måske stadigvæk ligger hos Manchester City i de flestes øjne.
Gæsterne fra Manchester City har skyhøje ambitioner. The Skyblues indtager tredjepladsen i Premier League, men som Arsenal, så har man alt inden for rækkevidde.
I sidste runde slog man Swansea med 2-1 hjemme på Etihad på et sent, sent mål af Yaya Touré. Generelt har City også være ofre for den tætte liga, hvilket har kastet overraskende nederlag til hold som Stoke og Liverpool (hele 1-4) af sig.
Der er altså også sprækker i lakken hos Pellegrinis hold, som dog ventes at have Sergio Agüero klar til aftenens kamp – et kæmpe og ikke uvæsentligt plus, der kan få stpr betydning for kampen.
Head to Head
Senest de to hold mødtes var i januar måned. Her vandt Arsenal med 0-2 i Manchester. Generelt har City ikke haft det let imod de rødklædte kanoner fra London. Vi skal helt tilbage til december 2013 – mere end to år – for at finde den seneste City-sejr. Dengang vandt The Citizens med vanvittige 6-3. Siden da har Arsenal vundet to kampe over City, mens de to hold har spillet uafgjort to gange.
Skader og karantæner
Arsenal: Jack Wilshere (lægskade), Tomas Rosicky (knæskade), Danny Welbeck (knæskade), Francis Coquelin (knæskade), Santi Cazorla (knæskade), Mikel Arteta (tvivlsom), Alexis Sanchez (forstrækning – meget tvivlsom)
Manchester City: Pablo Zabaleta (knæskade), Samir Nasri (forstrækning), Vincent Kompany (lægskade), Fernando (forstrækning)
Forventede startopstillinger
Arsenal

Manchester City

Statattack
– Manchester City har ikke scoret i deres seneste tre udekampe i Premier League
– Der har været under 2,5 mål i fem af Manchester Citys seneste seks udekampe i Premier League
– Arsenal har scoret mindst to mål i fem af deres seneste seks møder med Manchester City
– Arsenal er ubesejret i deres seneste seks hjemmekampe i Premier League
Odds (Taget fra Unibet):
Arsenal (1) 2,42
Uafgjort (x) 3,50
Manchester City (2) 3,10
Vores dom: Det bliver uden tvivl et tæt opgør på Emirates. Vi går med et uafgjort resultat og en underholdende kamp, 2-2!
Annonce