Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den største titel-gevinst nogensinde: Liverpool modtager lukrativt beløb

Af Emil Eire Frerk Olsen
11.08.2020 Kl. 18:56
Liverpool modtager et historisk højt beløb, efter de i juni sikrede sig det engelske mesterskab.

Corona-pandemien har været en tung økonomisk byrde for mange klubber, men det ser igen ud til at klare op nu, hvor der er nyt fra Premier League-bestyrelsen.

Dette videreformidles af avisen The Times, der har udmeldt, at samtlige Premier League-klubber vil modtage en fuldbyrdig økonomisk belønning ud fra deres placering.

Nyheden er særligt interessant for Liverpool, eftersom The Reds havde flest penge på 'spil', da de som bekendt sikrede sig mesterskabet tilbage i juni.

Og ikke nok med, at Liverpool forsikres at få det fulde beløb for deres førsteplads i den forgangende sæson, så er det samtidig kommet frem, at Merseyside-klubben vil modtage det største beløb en Premier League-klub nogensinde har modtaget for en slutplacering.

The Times afslører, at Liverpool modtager et svimlende beløb på 175 millioner pund.

Til sammenligning modtog Manchester City 150 millioner, da de vandt mesterskabet i 2018/19-sæsonen.

Dette udruster Liverpool markant på transfermarkedet, hvor de indtil videre har måtte være påpasselige med brug af penge grundet klubbens vaklende økonomi som resultat af corona-pausen.

Annonce