Den sidste af de store "bøffer": Historien om Liverpool-legenden der tog Wales med storm
Bill Shankly dannede i starten af 1970’erne en ægte dynamisk duo med John Toshack og Kevin Keegan i Liverpool.
Førstnævnte blev købt i Cardiff City i 1970 for 100.000 pund. Walisiske Tosh skabte masser af ravage med sin fysiske styrke og brillante hovedspil, og det lukrerede Keegan i høj grad på. Det umage par optrådte ind imellem i kulørte magasiner udklædt som Batman og Robin. De udgjorde tilsammen en klassisk forwardkonstellation med en centerforward-bøf og en driblestærk andenangriber.
Det var i høj grad medvirkende til tre Liverpool-mesterskaber i 1973, 76 og 77 og to UEFA Cup-triumfer i 1973 og 76. I alt scorede Toshack 74 gange i 172 kampe for Liverpool, bestemt godkendt for en udpræget targetman-centerforward, der skal tage alle slagsmålene i fjendens boks og samtidig fungere som opspilsstation.
Men Shanklys afløser Bob Paisley ønskede at videreudvikle det possessionspil, som forgængeren havde implementeret. I den kontinentale stil passede en traditionel tankcenterforward ikke ret godt. Toshack røg af holdet trods ti scoringer i 22 kampe i 1977, og Paisley prioriterede i stedet David Johnson, der var en mere komplet angrebstype, i samarbejde med Keegan og siden Kenny Dalglish. John Toshack blev helt til overs i sæsonen 1977/78 og valgte så et overraskende karriereskift.
Kometagtig succes på Vetch Field
Walisiske Swansea City fristede en hensygnende tilværelse i 4. division, da man gjorde et ægte scoop. Den da kun 28-årige John Toshack blev tilknyttet the Swans som den engelske ligas, på det tidspunkt, yngste manager. ”Bøffen” viste sig at have tæft for jobbet – i de første år som spillende manager. Han fik en håndsrækning på banen af et par gamle kammerater fra Merseyside: Ian Callaghan og Tommy Smith, og waliserne begyndte en hastig opstigning gennem rækkerne. Allerede tre år senere, i sæsonen 1980/81, kvalificerede Swansea sig til 1. division for første gang nogensinde i klubbens historie. Toshack figurerede endnu i spillertruppen som spillende manager, men han gav kun sig selv tre kampe det år. Fra trænerbænken førte han et ekstremt offensivt og fremadrettet mandskab frem til tredjepladsen i 2. division efter West Ham og Notts County, men foran Blackburn Rovers på bedre målscore. Kometerne fra Vetch Field havde klaret springet til the Top Flight.
Holdet havde et meget markant walisisk præg. Profilerne var den fremragende venstrebenede dribler Leighton James, den stærke offensive midtbanespiller Robbie James, den rutinerede slider John Mahoney samt den tidligere Leeds United-angriber Alan Curtis. Alle walisere. Men mange så med skepsis på himmelstormerne. Langt de fleste eksperter forudså, at Swansea ville møde “muren” i 1. division. John Toshack gik derfor på transfermarkedet og strakte klubbens økonomi til bristepunktet med fire væsentlige indkøb.
I Liverpool købte han, for klubrekordbeløbet 340.000 pund, reserven Colin Irwin, som manageren gjorde til ny anfører og defensiv nøglespiller. I sin tidligere klub hentede Toshack også den gamle landsholdsspiller Ray Kennedy. Til målmandspladsen erhvervede Toshack den walisiske landsholdskeeper Dai Davies, og endelig, som det mest imødesete køb, boostede manageren sit angreb med Bob Latchford.
Den store, stærke forhenværende landsholdsforward lignede på mange måder Toshack selv som spiller. En kamptank med stor fysisk styrke og et gedigent hovedspil, men uden de helt indlysende tekniske forcer.
Den 29. august 1981 bød Swansea for første gang publikum på 1. divisionsfodbold på Vetch Field. Modstanderen var ingen ringere end Leeds United. Det blev en bragende succes! På ti gyldne minutter i starten af anden halvleg scorede Bob Latchford et ægte hattrick, og Leeds blev sendt hjem fra Wales med en sæk på 5-1. Kometen Swansea indtog førstepladsen i divisionen.
Siden tromlede the Swans Tottenham, Liverpool, mestrene fra Aston Villa og Arsenal – endda på Highbury. Swansea hang sensationelt på i topkampen helt til det sidste, men i slutningen af april gik gassen af ballonen, og Toshacks drenge tabte fem af sæsonens sidste seks kampe. Det rakte dog til en fornem sjetteplads.
The Swans’ deroute
I sæsonen efter kom waliserne atter flot fra start med en 4-0-sejr over Norwich City på blandt andet tre mål af Latchford, men træerne voksede ikke ind i himlen. Skader gjorde indhug i den smalle trup, og mange af spillerne var efterhånden “over the hill”. Swansea endte med at rykke ned med en 21. plads sammen med Brighton og Manchester City. Det var en liden trøst, at man endnu engang vandt den walisiske cupturnering og kvalificerede sig til europæisk fodbold.
Nedturen blev lige så brat, som opstigningen havde været. Swansea dumpede ned gennem rækkerne og gik økonomisk konkurs i 1984. John Toshack satte i desperation sig selv på holdet, men uden at kunne standse derouten.
Alligevel blev tiden i Swansea City springbræt for en eventyrlig managerkarriere på det europæiske kontinent for Tosh. I 2018 havde den tidligere tonserforward stået i spidsen for 13 forskellige klubber, to gange i Real Madrid og hele tre gange i Real Sociedad. The Swans var ikke langtidsholdbare, men det var manageren, den gamle Liverpool-centerforwardbøf.
