Den længstlevende danske landsholdsspiller: Her er fortællingen om den ukendte gigant i dansk fodbold
Navnet Erik Køppen associerer i dag for langt de fleste til den familiemæssige forbindelse med badminton-eneren Lene Køppen. Men Erik var meget mere end det.
Køppen er et godt eksempel på at man ikke behøvede at tilhøre en standsmæssig overklasse for at spille i KB. Faderen var tømrersvend og bedstefaren var daglejer i Karlslunde. Familien, der boede på Slotsherrensvej, var ikke velbeslået, men Erik og hans tre søskende kom alligevel godt i vej. Erik fik en kontoruddannelse og en stilling i skatteforvaltningen i Hvidovre Kommune, hvor han var ansat i mere end 40 år og efterhånden arbejdede sig op fra assistent i opkrævningsafdelingen til fuldmægtig og kontorchef.
Tre mesterskaber og så historisk nedrykning
Fodboldmæssigt var Køppen en solid og pålidelig højre back, der spillede flere end 300 kampe for KB over en periode på 13 år. Dengang et virkeligt imponerende kampantal.
Han medvirkede til KB’s tre mesterskaber i træk 1948, 49 og 50. Et fremragende forsvar foran Eigil Nielsen, med Køppen, Erik Glümer og Dion Ørnvold var nøglen til succesen.
Efter mesterskabsstimen rykkede KB sensationelt ned i 2. division i 1951. Turneringen var en af de mest underlige nogensinde. AB vandt mesterskabet suverænt, men der var kun 5 point mellem nummer 2 og nummer 10 og sidst. OB overvintrede på en nedrykningsplads, men fik pludselig vind i sejlene og endte på andenpladsen trods negativ målscore. KB røg ind i en række af tætte nederlag og sluttede på dumpepladsen. Det var første gang i historien, at Danmarks og det europæiske kontinents ældste klub var rykket ned.
Køppen tog nedturen ned i 2. division med, og var en af klubbens stabile støttespillere da man rykkede op i 1952 og så vandt endnu et mesterskab året efter. Han var anfører for KB i flere sæsoner i den sene del af karrieren, et hverv som han overtog fra Erik Glümer. Det lå ikke i Køppens natur at være den højtråbende ledertype, men til gengæld var han en loyal og god kammerat. I 1951 blev backen den første modtager af KB’s særlige æresmedalje, ”Kongepokalen”. Den gives hvert tredje år til en KB’er, der i særlig grad har udmærket sig ”på og udenfor banen” som en fin repræsentant for klubben og sporten. I mange år var det KB’s særlige æresmedlem, kong Christian X, der overrakte prisen. Erik Køppen modtog den i 1951 af kong Frederik IX.
Prestigeopgør
Hele 7 gange optrådte Køppen på Københavns udvalgte hold, fra 1949 til 1956, i den årlige prestigematch mod Provinsen. Styrkeprøven var dengang en begivenhed der trak store tilskuertal, og der stod i dén grad ære på spil. Provinsens mandskab var at betragte som en slags opkomlinge, der kolossalt gerne ville sætte de overlegne københavnere på plads, og hovedstadens udvalgte sloges for at vise hvem der (fortsat) var stærkest. Erik Køppen var med til at banke Provinsen med 8-2 i 1949, men gradvist ændrede styrkeforholdet sig, og i 1953 blev København grundigt sat på plads med et 5-1-nederlag i Odense foran 17000 tilskuere.
På landsholdet fik den solide forsvarer debut i 1949, hvor resultaterne bar præg af, at mange af de bedste spillere røg til udlandet (efter sejren over Italien ved OL året før). Danskerne tabte til Holland og Finland, men talentmassen rakte imidlertid til sejre over Sverige og Polen.
I alt blev det til 21 landskampe mellem 1949 og 1956. Det var i en sportsligt meget svingende periode, hvor landsholdet bl.a. tabte hele 5 gange til Norge, men 4-1-sejren på udebane over Schweiz i 1953 viste alligevel at der var et vist potentiale.
Køppen var anfører i 1 landskamp, i 1952 mod Finland. Det kan virke underligt, at han ikke var med på det danske OL-landshold i 1952 i Helsinki, men da truppen skulle udtages, havde Knud Blak Jensen midlertidigt overtaget backpladsen i KB, så det blev Blak der kom med til OL i Finland. Han fik i øvrigt aldrig landskampnålen, og Køppen erobrede snart sin faste position i KB tilbage.
Da Erik Køppen sluttede som aktiv i anden halvdel af 1950’erne holdt han formen ved lige med badminton. Det blev en slags indgangsvinkel til datteren Lenes introduktion til fjerboldsporten, og hendes fremragende karriere på verdensplan. Erik har også et barnebarn, Marie Røpke, der har været international doublespiller og europamester for hold.
Erik Køppen døde i 2019, i den relativt høje alder af 96 år. Ifølge statistiker Søren Brøndum Laursen er han den længst levende danske landsholdsspiller i historien.
