Den hemmelige aftale, der rystede Premier League
Arjen Robben var tæt på Manchester United, men endte i Chelsea – til stor forbløffelse for alle, inklusive hans egen far.
I starten af 2004 var Arjen Robben udset som Ryan Giggs’ arvtager i Manchester United. Han besøgte Old Trafford uden PSV’s tilladelse, fik en rundvisning og sad i lange samtaler med Sir Alex Ferguson. Alt pegede på en transfer, skriver talkSPORT.
Men det var Chelsea, der endte med at sikre sig den lynhurtige kantspiller for 12 millioner pund.
Faderen rasede: Han skal aldrig til Chelsea
I januar 2004 langede Robbens far og agent, Hans Robben, voldsomt ud efter Chelsea:
– Min søn kommer ikke til Chelsea. Over mit lig. De har ingen struktur, ingen filosofi. De samler bare dyre spillere sammen. Han vil kun til United – og hvis ikke det lykkes, bliver han hellere i PSV’s reserver end at tage til Chelsea.
Alligevel skrev Robben under med Chelsea få måneder senere – på en femårig kontrakt.
United bød for lavt
Uniteds bud på omkring 43 millioner kroner blev afvist af PSV, og det åbnede døren for Chelsea. Robben forklarede siden:
– Jeg tror, jeg kan udvikle mig til en topklasse spiller i Chelsea.
Slog igennem i London – og videre i Europa
Robben nåede 106 kampe for Chelsea, hvor han scorede 19 mål og lagde op til 23. Han vandt seks trofæer, herunder to Premier League-titler og en FA Cup. Mod United scorede han dog aldrig.
I 2007 blev han solgt til Real Madrid og fik senere en ikonisk karriere i Bayern München, før han afsluttede karrieren i 2021 som 37-årig – tilbage i barndomsklubben Groningen.
Samtidig har stjerne nu løftet sløret for, at han skifter til Arsenal. Læs mere her.
















