Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den Gamle Dame kalder på Pogba: Juventus tilbyder byttehandel

Af Anton Røjmer Dalsgaard
18.06.2019 Kl. 09:46
Rygterne om Paul Pogba florerer hver eneste dag, og nu er der ifølge Calcio Mercato udvikling i sagen.

Juventus drømmer om at gøre Pogba til den hjemvendte søn, og nu kan det ifølge det italienske medie være muligt ved hjælp af en byttehandel.

Imidlertid er Manchester United ikke villige til at sælge den franske superstjerne, men et nyt tilbud om en byttehandel har for alvor pustet til ilden. Juventus er så opsatte på at hente Pogba hjem, at de vil inkludere enten Douglas Costa eller Alex Sandro i en mulig byttehandel.

Rygterne kommer ovenpå Pogbas udtalelse om, at han nydt tre gode år i Manchester United med op- og nedture og nu er klar på en ny udfordring.

Skulle United overveje Juventus’ nye tilbud, vil de garanti have in mente, at venstreback-positionen er udfyldt af Luke Shaw, der i de seneste sæsoner har delt vandene på Old Trafford. I den forbindelse ville Sandro kunne konkurrere med Shaw om positionen.

Om United vil lægge øre til tilbuddet er endnu uvist, men det er tydeligt, at Juventus ikke tager et nej for et nej.

 

Annonce