Allan Nielsen fylder 55 år i dag. Han er opvokset i Esbjerg, hvor han også startede sin fodboldkarriere. I 1989 skiftede den da 18-årige midtbanespiller til Bundesliga-giganterne, Bayern München – uden at have haft debut for sin barndomsklubs bedste seniorhold. 

I det sydtyske måtte Allan Nielsen dog sande, at der var langt til plads på en midtbane, der talte profiler som Stefan Effenberg, Olaf Thon, Thomas Strunz, Christian Ziege og landsmanden Brian Laudrup. Det blev da heller ikke til mere end en enkelt kamp; seks minutter som indskiftningspiller for landsmanden Brian Laudrup i en massakre på 7-3 over Hertha Berlin, før Allan Nielsen i sommeren 1991 måtte videre.

Gennembrud i OB

Næste stop blev de regerende schweiziske pokalmester, FC Sion. Opholdet i alpelandet blev dog kort. Hjemme i Danmark arbejdede OB med den karismatiske træner Kim Brink i spidsen nemlig på at sætte et slagkraftigt mandskab sammen. Her skulle Allan Nielsens karriere langt om længe blive skudt i gang i efteråret 1991. Løbestærke Nielsen udviklede en pågående og opportunistisk stil, der faldt perfekt ind i Brinks taktik med energisk presfodbold og højt tempo. 

Midtbanemanden blev en del af det OB-mandskab, der vandt pokalturneringen i 1993, hvor odenseanerne, med spillere som Lars Høgh, Michael Hemmingsen, Steen Nedergaard, Lars Elstrup og Brian Steen Nielsen, slog AaB i finalen i Parken med 2-0. OB’s økonomi var imidlertid anstrengt, og man solgte året efter Allan Nielsen til den endnu unge fusionsklub FCK.  

F.C. Københavns redningsmand

Allan Nielsen etablerede sig meget hurtigt som en lederskikkelse i FCK. Således delte han allerede i sin første sæson i hovedstadsklubben anførerbindet med Iørn Uldbjerg. Men efter blot 1 sæson for ’Løverne’, skiftede Allan Nielsen til rivalerne fra Brøndby. 

Baggrunden for det kontroversielle skifte var, at ”Byens Hold” var i en så presset økonomisk situation, at den stort anlagte overbygning var truet med totalt kollaps. Salget af midtbaneprofilen gav lidt hårdt tiltrængt kapital, samtidig med at man sparede en markant løncheck. 

F.C. København har formentlig aldrig været så tæt på en reel fallit, før eller siden, og salget var en slags finansielt nødværge, der betød, at Allan Nielsen indirekte blev klubbens redningsplanke. Nok ikke en rolle, han selv havde forestillet sig.

I Brøndby lod han håret kolorere i iøjnefaldende pangfarver, og blev en stor publikumsfavorit. BIF vandt mesterskabet i 1996, og Nielsen blev kåret til Årets Spiller i dansk fodbold. 

Nøglespiller på landsholdet

Landstræner Richard Møller Nielsen havde selvfølgelig et godt øje til den arbejdsomme boks-til-boks spiller. I efteråret 1995 blev Allan Nielsen sat på banen til anden halvleg af EM-kvalifikationskampen i Armenien. Få minutter senere havde han scoret til slutresultatet 2-0. 

Siden fulgte fire uofficielle ligalandsholdskampe og frem til 2002 hele 44 A-landskampe og syv mål. Allan Nielsen deltog i tre slutrunder; Euro ’96 i England, VM ’98 i Frankrig og Euro 2000 i Holland/Belgien. Blandt de syv scoringer var den meget vigtige udligning mod Sydafrika ved VM-slutrunden i Frankrig i 1998. Allan spillede samtlige kampe for Danmark ved det verdensmesterskab, der som bekendt sluttede med et smukt nederlag i kvartfinalen mod Brasilien for de rød-hvide.

Cup-helt i Tottenham

Et af den blonde danskers syv landskampmål i 44 kampe faldt ved EM i 1996 i England, og måske var det netop dette mål i fodboldens moderland, som vakte Premier League-klubben Tottenhams interesse. I hvert fald skiftede Allan Nielsen efter slutrunden til Spurs, der betalte Brøndby cirka 16 millioner kroner for en transfer. 

Det skulle over næsten fire sæsoner blive til 116 kampe og 18 mål for Tottenham. Højdepunktet blev Liga Cup finalen 1999, hvor Allan Nielsen med et flyvende hovedstød i kampens døende minutter sikrede Tottenham pokalen med sin scoring til 1-0 mod Leicester. Han blev desuden kåret til finalens ”Man of the match”. Dermed indskrev danskeren sig i Tottenhams annaler og udødeliggjorde sit navn blandt klubbens supportere. 

Manager for Spurs var på det tidspunkt den tidligere Arsenal-legende George Graham. Skotten var blevet fyret på gråt papir på Highbury efter en pinlig og meget belastende sag om returkommission og sorte penge. Mange mente, at Grahams fysiske og defensivt orienterede stil passede dårligt til Tottenham, men til at begynde med havde ”Gorgeous George” en positive chokeffekt på White Hart Lane. Umiddelbart passede Allan Nielsens tilgang med stort løbepensum og aggressiv presstil perfekt til Grahams krav, men de udviklede et dårligt forhold. 

Graham investerede i to midtbanekonkurrenter til danskeren; Tim Sherwood fra Blackburn og Steffen Freund fra tyske Borussia Dortmund, og det medførte, at Allan blev skubbet ud af startopstillingen. I forbindelse med en sidste-minuts indskiftning havde Nielsen (vist nok) udtrykt utilfredshed, og manageren replicerede, at han således havde ”foræret ham en kampbonus”, men der stod intet om den slags i Allans kontrakt. Der var lidt infight i medierne, og alle vidste, at Graham huskede som en elefant. Når han først havde set sig ond på en spiller, så var det kun et spørgsmål om tid, før denne røg ud af vagten. 

Det hele kulminerede, da manageren påstod, at Allan Nielsen foregav at have en rygskade. Danskeren krævede efterfølgende at blive sat på transferlisten. I første omgang blev Allan Nielsen udlejet til Wolverhampton, hvor han nåede 7 kampe og 2 mål. Men bruddet med Tottenham var endegyldigt.

The Hornets

Det blev Watford fra den næstbedste engelske række, der i sommeren 2000 smed £2,25 millioner på bordet, og dermed gjorde Allan Nielsen til klubbens dengang dyreste signing. Over tre sæsoner blev det placeringer midt i rækken. Det afspejlede sig på trænerbænken, hvor manager Graham Taylor efter den første sæson blev afløst af Gianluca Vialli. Italieneren fik kun en enkelt sæson inden Ray Lewington tog over i Allan Nielsens tredje og sidste sæson. I netop sæsonen 2002/03 oplevede Allan Nielsen igen succes i pokalturneringssammenhæng. I den traditionsrige FA Cup, hvor The Hornets nåede helt frem til semifinalen hvor Southampton blev deres banemænd. 

Allan Nielsen bidrog med 113 kampe og 19 mål i Watford, inden han i 2003 returnerede til Danmark og en kontrakt med Herfølge. Efter en skidt efterårssæson måtte cheftræner Johnny Petersen forlade klubben med en fyreseddel i baglommen. Det blev Allan Nielsen, der sammen med sin tidligere landsholdskollega og med-esbjergenser, Michael Schjønberg, skulle redde klubben ud af nedrykningskampen som spillende trænerteam. Det lykkedes, men allerede sæsonen efter rykkede Herfølge ud af Superligaen. Nielsen havde da indstillet sin aktive karriere, og med nedrykning stoppede trænerduoens engagement i Herfølge.Allan Nielsen har efter fodbold- og trænerkarrieren med jævne mellemrum været i offentlighedens søgelys, og efter ægteskabet med rytteren Tina Lund hedder han nu Allan Lund Nielsen, og er derved svigersøn til Flemming Lund.