Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dembele forklarer: Derfor forlod jeg Tottenham

Af Søren Nørgaard
15.02.2019 Kl. 21:08
Mousa Dembele forklarer nu, hvilket overvejelser der ligger bag hans skifte væk fra Tottenham og til den kinesiske liga.

Mousa Dembele har igennem flere sæsoner været en stor profil i Tottenham, men belgieren har også været hårdt ramt af skader i sin tid hos The Lillywhites. Denne sæson var ingen undtagelse og i vinterens transfervindue valgte Dembele derfor at forlade Tottenham til fordel for den kinesiske liga og Guangzhou R&F.

I forbindelse med sig skifte takkede Mousa Dembele Tottenham og klubbens fans for sin tid i klubben, men fredag satte den belgiske landsholdsspiller ekstra ord på, hvorfor han forlod klubben.

– Jeg har altid set mig selv om en social fyr. Jeg kan ikke lide at være alt for seriøs og når vi er udenfor banen kan jeg godt lide at grine og joke med de andre, siger belgieren til Sky Sports og fortsætter:

– Jeg ser mig selv som Open-minded og det er også en af grundene til, at jeg tog til Kina. Jeg ønskede at se noget anderledes. Jeg ville gerne have en anderledes oplevelse for livet, siger belgieren.

Mousa Dembele har kun været i Kina nogle få uger, men han har allerede hørt godt om en ting i Kina:

– Jeg har hørt, at der skulle være rigtig god mad i Guangzhou, og det kommer jeg nok til at prøve en del. Jeg er sikker på, at jeg og min familie kommer til at nyde det her, slutter Mousa Dembele.

Annonce