Delph: Vil rykke Everton til topplaceringer og trofæer
Fabian Delph nåede at spille hos de forsvarende engelske mestre fra Manchester City i fire sæsoner og noterede sig her for 89 kampe i alle turneringer – og udmærkede sig her med fem scoringer.
Imidlertid var det ikke nok til, at Delph kunne forlænge sit ophold i Manchester – og han har i stedet underskrevet en kontrakt til sommeren 2022 med Everton. Med de mørkeblå fra Liverpool vil midtbanespilleren nu forsøge at ende klubbens 24-årige trofætørke.
– Jeg har været så heldig at være en del af en trup, der var fuld af vindermentalitet. Og jeg kommer ikke til at ændre mig, bare fordi jeg har skiftet klub. Mit primære mål ved at være her er at blive succesfuld og vinde noget, fortæller Fabian Delph ifølge Sky Sports.
– Jeg er opmærksom på, at klubben ikke har vundet noget i lang tid. Det er på toppen af min liste at presse mig selv og mine holdkammerater til at gøre en ende på dette og vinde et trofæ til klubben, slutter han.
Fabian Delph har udover Manchester City også optrådt for Leeds United og Aston Villa i engelsk fodbold.