Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Delph: Vil ikke tigge Benteke om at blive

12.06.2015 Kl. 07:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Benteke er en eftertragtet mand på sommerens transfervindue efter han var stærkt medvirkende til holdets overlevelse. Han scorede 13 kasser og spillede især i foråret godt for Tim Sherwoods mandskab.

Det kan blive et slag for Aston Villa at miste deres store talisman i front, men alligevel vil Delph ikke græde snot, såfremt den 24-årige belgier smutter fra Villa Park.

– Selvfølgelig vil det være skidt at miste ham. Han er en stor spiller, i mine øjne verdensklasse, og han er samtidig en god fyr. Han scorer masser af mål, så selvfølgelig vil det være en bet for os.

– Men jeg vil ikke rende og plage nogen om at blive. Det er folks egen beslutning. Hvis de får chancen for at komme videre til noget større, så skal man selv afgøre om man vil. Men hvis de vil blive og kæmpe, så tager vi også imod det med kyshånd.

Både Delph og Benteke er i disse dage afsted med deres respektive landshold. England og Delph skal søndag spille i Slovenien, mens Benteke og resten af det belgiske mandskab i aften krydser klinger med Wales.

Annonce