Dele Alli svines til: "Ligner noget, katten har slæbt ind"
Dele Alli blev lørdag præsenteret på Goodison Park som ny spiller forud for FA Cup-opgøret mod Brentford.
Det samme gjorde Donny van de Beek i øvrigt også, men det var den tidligere Tottenham-spiller, der løb med al opmærksomheden.
Hos engelske BT Sport, tog man nemlig Alli under grundig behandling, hvor blandt andre den tidligere Premier League-angriber Glenn Hoddle, der har en fortid hos Tottenham, var i studiet.
Han kunne ikke undgå at bide mærke i spillerens påklædning, der fik et par anmærkninger med på vejen.
– Jeg kan ikke lide den måde, han går ud på banen, og det kluns, han bærer rundt på. Han ligner noget, katten har slæbt med ind. Han kunne i det mindste have taget jakkesæt på, bemærker Hoddle i BT Sport-studiet ifølge Daily Express.
Herunder kan du se Dele Allis påklædning i forbindelse med præsentationen på Goodison Park:
🤝 @dele_official and @Donny_beek6 are unveiled to @Everton supporters in attendance at Goodison Park!#FACup #EVEBRE #EFC pic.twitter.com/3SrGbAiWZT
— beIN SPORTS (@beINSPORTS_EN) February 5, 2022