Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dele Alli ser forbedringer i sit spil trods mange skader

Af Kalle Thue Gregersen
11.06.2019 Kl. 16:04
Selvom Dele Alli døjede en del med skader i denne sæson, mener han, at han har forbedret sig.

2016/17-sæsonen var fænomenal for Dele Alli. Midtbanespilleren scorede imponerede 18 kasser i Premier League, og i den efterfølgende sæson blev det til 14 mål fordelt over alle turneringer. 

Denne sæson bar præg af skader til englænderen, hvilket betød færre kampe til Alli, men alligevel mener han, at han har forbedret en del aspekter af sit spil i denne sæson.

– Det har været en god læresæson for mig. Det er første gang, jeg har muskelskader, så det var hårdt, men jeg har arbejdet hårdt, sagde Alli ifølge Goal

– Jeg har ikke scoret lige så mange mål og lavet så mange assists, men andre aspekter af mit spil er blevet bedre. Defensivt, positionering og afslutninger. Næste sæson vil det hele forhåbentlig kulminere, og jeg vil score mål og lave assists. 

Alli er klar over, at han skal blive ved med at arbejde hårdt, hvis han vil beholde startpladsen på både klub- og landshold.

– Ingen kan tillade sig at blive for komfortable. Vi har Loftus-Cheek og Hudson-Odoi, som har fået slemme skader, men jeg er sikker på de vil komme stærkere tilbage. Det er fantastiske spillere. Startelleveren er ikke givet hver gang. Alle skal arbejde hårdt og presse hinanden. 

– Man skal starte inde i hver kamp, men tager man foden af pedalen, er der spillere på U21-landsholdet, der er klar til at tage din plads. 

Annonce