Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deco: Rúben Neves skal ikke skifte

Af Marc Stig Christensen
19.05.2018 Kl. 06:02
Deco mener ikke, at Rúben Neves skal forlade Wolverhampton efter oprykningen til Premier League.

Portugisiske Deco har en fortid i Chelsea, og han har dermed prøvet Premier League, og det er noget, som han også mener, at Rúben Neves skal prøve kræfter med i Wolverhampton.

Den tidligere Chelsea- og Barcelona-spiller var ellers skeptisk omkring Neves' Wolves-skifte, men Deco mener nu, at han skal blive.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke forstod skiftet, da Porto solgte ham, da han stadig var ung og kunne være blevet en af Portos bedste spillere. Men det var business for klubben. Jeg forstod det ikke på daværende tidspunkt, men det har været godt for ham. Han har vundet The Championship, og nu skal han i Premier League.

– Han gjort det godt i The Championship, selvom enkelte ikke troede, det ville være muligt. Hvis jeg var ham, ville jeg bare slappe af og nyde Premier League hos Wolves, har Deco fortalt ifølge Sky Sports.

Rúben Neves, der i marts fyldte 21 år, spillede 38 kampe for Wolverhampton i den netop overståede sæson, hvor holdet via en førsteplads rykkede direkte op i Premier League.

 

Annonce