Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Debutant blev næsten kold i sikker Arsenal-sejr

Af Emil Plovgaard
25.09.2024 Kl. 22:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal slog onsdag aften Bolton med 5-1 i Carabao Cuppens tredje runde.

Til kampen startede den blot 16-årige målmand Jack Porter inde for første gang nogensinde.

Læs også: Kunne have hentet Haaland for 36 millioner

Han havde dog ikke meget at lave i en kamp, hvor der i stedet var gang i den modsatte ende af banen. Bolton blev således kun noteret for et enkelt skud inden for målrammen, mens Arsenal omvendt havde ni.

Declan Rice kunne sende værterne foran med 1-0 efter godt et kvarters spil.

Ethan Nwaneri fordoblede føringen efter oplæg fra Raheem Sterling kort før pause.

Selvsamme Nwaneri skulle også gøre det til 3-0 fra anden halvlegs begyndelse, inden walisiske Aaron Collins gav gæsterne fra Greater Manchester fornyet håb.

Raheem Sterling var også i målscorerens rolle onsdag aften, da han efter 64 minutters spil bragte Arsenal på 4-1, hvor han scorede sit første mål for klubben. To minutter inden måtte unge Myles Lewis-Skelly lade sig udskifte med en skade, og han blev i stedet erstattet af Gabriel Magalhaes.

Det skulle også blive 5-1, da indskiftede Kai Havertz scorede kampens sjette mål et dusin minutter før ordinær tid.

Der er lodtrækning til Carabao Cuppens fjerde runde efter Liverpools kamp mod West Ham.

Herunder kan du se målet til 1-0:

Annonce