Deadlinen nærmer sig: Fem Liverpool-spillere kan forlade klubben inden for 48 timer
Liverpool har planer om at tillade yderligere fem exits før den engelske transferdeadline fredag klokken 18.00 dansk tid, melder Daily Mirror.
Den mest nævneværdige af de fem spillere er Harry Wilson, som kan se frem til sit fjerde lejeophold væk fra Anfield, efter klubben ikke var i stand til at finde en permanent køber trods interesse fra Burnley.
Adskillige Championship-klubber skulle være interesseret i den 23-årige waliser, som formentligt finder sig en ny midlertidig klub inden fredag aften.
Wilsons walisiske landsholdskollega Ben Woodburn ventes også at blive udlejet på ny med både Charlton og Hull interesseret i den unge målscorer.
Nat Phillips, der var udlejet til Stuttgart størstedelen af sidste sæson, ventes også at blive udlejet, mens Liam Millar og Herbie Kane også burde forlade Anfield før deadlinen fredag, hvis man skal tro Goal.