Deadline Day-chok: Brøndby sender spiller til Holland
Brøndby har været særdeles aktive på transfermarkedet og allerede forstærket truppen med flere markante navne.
Mayckel Lahdo er hentet på leje, Emmanuel Dennis er kommet gratis til, mens Bartosz Ślisz, Ousmane Sow og Ben Godfrey er tilgået på tunge aftaler.
Alligevel kan der komme mere.
Mads Frøkjær har fået lov til at forlade Preston, og Brøndby meldes tæt på at hente den tidligere OB-profil inden deadline i nat.
Samtidig undersøger klubben også muligheden for at hente Oskar Øhlenschlæger, der længe har været på blokken hos Steve Cooper og kompagni.
Nu tager de også afsked med en spiller.
Brøndby sender spiller til Holland
Superliga-klubben er millimeter fra at sende et stort talent videre i systemet.
Det meddeler Tipsbladet mandag morgen.
Det drejer sig om den 18-årige midtstopper Philip Søndergaard, som skifter til FC Emmen fra Holland.
– Ifølge Tipsbladets oplysninger har U19-landsholdsspilleren sagt farvel og på gensyn til sine holdkammerater i Brøndby og er nu på vej til tulipanlandet for at gennemgå lægetjek, inden han underskriver en kontrakt gældende for resten af sæsonen, lyder det således.
Søndergaard er på kontrakt med Brøndby frem til 2027, hvorfor forventningen er, at han skal modne sig i den næstbedste hollandske række.
Romano bekræfter bombe: Liverpool køber stor stjerne

















