Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Største Tabere-XI: Disse 11 stjerner har tilsammen tabt 68 finaler i karrieren

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2020 Kl. 10:01
Vi har samlet et vanvittigt XI bestående af de spillere, som har tabt flest finaler i karrieren.

Vi har her samlet et mandskab bestående af de største tabere gennem tiden – i ordenes bogstaveligste forstand.

Her er nemlig tale om en række klassespillere og legender med store karrierer og mange optrædener i de største finaler i fodbolden.

Men man kan ikke vinde hver gang, og vi har her samlet de spillere med flest finalenederlag i karrieren.

 

Målmand: Gianluigi Buffon – Finalenederlag: 5

Den legendariske keeper vandt stort set alt, der er at vinde, men Champions League-trofæet er udeblevet.

Tre CL-finaler har han tabt gennem karrieren, og dertil kan du lægge en italiensk pokalfinale samt en enkelt tabt pokalfinale i Frankrig med Paris Saint-Germain.

Højreback: Javier Zanetti – Finalenederlag: 5

Den argentinske forsvarer er en legende for Inter og havde stor succes med klubben.

Han fik dog også smagt sine nederlag i karrieren, men det var særligt for landsholdet.

Zanetti tabte to Conferadtions Cup-finaler – den ene til Danmark – og to Copa America-finaler, ligesom han med Inter måtte se sig slået af Schalke 04 i UEFA Cup-finalen 1997.

 

Midterforsvarer: Paulo Maldini – Finalenederlag: 5

Han anses som den måske bedste forsvarer nogensinde og vandt i alt 26 trofæer i sin karriere,

Men det er svært at vinde hver gang, og Maldini nåede også at tabe tre finaler med AC Milan samt to med Italien.

 

Midterforsvarer: Javier Mascherano – Finalenederlag: 11

Den tidligere Liverpool-spillere vandt 20 store trofæer i sin karriere, men er også den spiller i verden, som har tabt flest finaler –  11 forskellige.

Den største er VM-finalen i 2014, men for landsholdet har Mascherano også måttet se sig slået i fire Copa America-finaler.

 

Venstreback: Patrice Evra – Finalenederlag: 5

Ingen spiller har tabt flere Champions League-finaler end Patrice Evra.

Først i 2004 for Monaco, som led nederlag til FC Porto med José Mourinho i spidsen. Derefter to gange besejret af FC Barcelona, inden det samme skete på ny, da franskmanden havde skiftet Manchester United ud med Juventus i 2014.

Evra tabte i øvrigt også EM-finalen i 2016.

 

Central midtbane: Zinedine Zidane – Finalenederlag: 4

Zizou vandt så meget i sin spillende karriere og har også haft stor succes som træner, men han måtte gå trofæløs fra banen adskillige gange i karrieren.

I Bordeaux tabte han UEFA Cup-finalen i 1996 til Bayern München, og for Juventus tabte han to Champions League-finaler til Dortmund og Real Madrid.

Det værste finalenederlag husker de fleste sikkert ret tydeligt, da han valgte at nikke Marco Materazzi en skalle i brystet, så han blev udvist i VM-finalen mod Italien.

 

Central midtbane: Michael Ballack – Finalenederlag: 4

2002 var et vaskeægte skodår for tyskeren. Han måtte nøjes med andenpladsen i Bundesligaen, tabte pokalfinalen og Chamopons League-finalen, inden han måtte se til, da Tyskland tabte VM-finalen, som han ikke måtte spille i, fordi han havde fået karantæne.

2008 var heller ikke noget godt år, da han tabte Champions League-finalen og derefter led nederlag i EM-finalen få uger efter.

 

Venstrekant: Arjen Robben – Finalenederlag: 6

Manden med det farligste venstreben nåede at tabe to Champions League-finaler, tre Super Cups og VM-finalen i 2010.

 

Højrekant: Lionel Messi –  Finalenederlag: 10

Verdens bedste fodboldspiller har nærmest vundet alt, der er at vinde, men han har også stået på den forkerte side hele ti gange i karrieren.

Fire finaler har han tabt med Argentina, hvor VM-finalen i 2014 er den mest nævneværdige, mens han seks gange er gået fra banen som FC Barcelona-spiller som taber i en finale.

 

Angriber: Carlos Tevez – Finalenederlag: 8

"El Apache" kunne ikke altid tage skalpen fra sine modstandere i de store finaler i sin karriere.

Han har tabt Copa Libertadores to gange i karrieren samt to Champions League-finaler med Manchester United og Juventus.

Derudover er det også blevet til fire store finalenederlag for det argentinske landshold, som bare ikke har det for heldigt i finale-situationer, kan vi nok snart konkludere.

 

Angriber: Alessandro Del Piero – Finalenederlag: 5

Juventus-legenden har vundet tonsvis af trofæer, men han var en del af det Juventus-mandskab, som tabte hele tre Champions League-finaler på seks år mellem 1997 og 2003.

For det italienske landshold led han også finalenederlag til Frankrig under EM i 2000.

 

SIDSTE CHANGE – VIND ET PAR FODBOLDSTØVLER HER!

 

 

 

 

 

 

Annonce